Dyr

  Rød brandmand er en stor, rødbrund gople med meter langt efterhæng af brandene nældetråde. De er oftest omkring 25-35 cm i diameter, men kan faktisk blive helt op til 1 meter. Trådene kan blive flere meter lange. Den røde brandmand er meget almindelig i de danske farvande. De 4 røde pletter i midten af brandmanden er dens kønsorganer. Brandmændene dukker op sidst i maj og når fuld størrelse i juni. De er derfor meget generene for dem, der bader. Brandmanden er et rov dyr og lever hovedsageligt af fritsvømmende krebsdyr og fiskeyngel. Den bruger sine tråde til at fange og lamme føden med og trækker det derefter ind til munden. Kommer menneskehud i berøring med trådene kan det give en "forbrænding". 

Man kan kende den på, for det første og som navnet nok angiver, at den har syv pletter. Vingerne er røde med syv sorte pletter, mens hovedet er sort med to hvide pletter. Hannerne og hunnerne er ens og det er den mest almindelige mariehøne i Danmark.

Den syvplettede mariehøne er aktiv om dagen. Det er meget synligt og man ligger hurtigt mærke til det. Det er også et af de insekter vi ser først i foråret.

Den forsvarer sig ved at spille død og derefter udsende en giftig væske, der holder den beskyttet fra angreb af f.eks. myrer.

Den findes i hele landet i stort set alle naturtyper.

Mariehønen kan findes hele året. Hvor mange man kan finde, afhænger dog af også af bestanden af bladlus. Er der mange bladlus, så er der oftest også mange mariehøns.

En tanglus er et leddyr, og dens underrække er krebsdyr. Hannen hos tanglusene kan blive cirka 3 cm lang, hvorimod hunnen kun kan blive cirka 2 cm lang. Tanglus gemmer sig i tang for at undgå sine fjender, som feks er rødspætter. Tanglus kan skifte farve efter den tang, som den opholder sig i. Den lever af plankton og alger, og ånder med gæller. Når en tanglus skal bevæge sig, laver den en hoppe-lignende bevægelse, som får den til at bevæge sig.