Dyr

  Rød brandmand er en stor, rødbrund gople med meter langt efterhæng af brandene nældetråde. De er oftest omkring 25-35 cm i diameter, men kan faktisk blive helt op til 1 meter. Trådene kan blive flere meter lange. Den røde brandmand er meget almindelig i de danske farvande. De 4 røde pletter i midten af brandmanden er dens kønsorganer. Brandmændene dukker op sidst i maj og når fuld størrelse i juni. De er derfor meget generene for dem, der bader. Brandmanden er et rov dyr og lever hovedsageligt af fritsvømmende krebsdyr og fiskeyngel. Den bruger sine tråde til at fange og lamme føden med og trækker det derefter ind til munden. Kommer menneskehud i berøring med trådene kan det give en "forbrænding". 

Man kan kende den på, for det første og som navnet nok angiver, at den har syv pletter. Vingerne er røde med syv sorte pletter, mens hovedet er sort med to hvide pletter. Hannerne og hunnerne er ens og det er den mest almindelige mariehøne i Danmark.

Den syvplettede mariehøne er aktiv om dagen. Det er meget synligt og man ligger hurtigt mærke til det. Det er også et af de insekter vi ser først i foråret.

Den forsvarer sig ved at spille død og derefter udsende en giftig væske, der holder den beskyttet fra angreb af f.eks. myrer.

Den findes i hele landet i stort set alle naturtyper.

Mariehønen kan findes hele året. Hvor mange man kan finde, afhænger dog af også af bestanden af bladlus. Er der mange bladlus, så er der oftest også mange mariehøns.

En tanglus er et leddyr, og dens underrække er krebsdyr. Hannen hos tanglusene kan blive cirka 3 cm lang, hvorimod hunnen kun kan blive cirka 2 cm lang. Tanglus gemmer sig i tang for at undgå sine fjender, som feks er rødspætter. Tanglus kan skifte farve efter den tang, som den opholder sig i. Den lever af plankton og alger, og ånder med gæller. Når en tanglus skal bevæge sig, laver den en hoppe-lignende bevægelse, som får den til at bevæge sig. 

Tang

Savtang er almindelig i alle farvande undtagen langs den jyske vestkyst. Det er en kraftig brunalge med op til 60 cm langt løv. Den vokser lidt dybere end blæretang og lav klørtang. Forplantningen af savtang sker fra frugtlegemerne om vinteren. 

                 Blæretang er en slags tang, som er brunt og mærkes som læder. Planten er almindelig, og lever ved næsten alle de Danske kyster. Den vokser på lavt vand, op til 5 m dybde. Bladene er 20 til 80 cm lange. Oftest hænger blæretangen fast på en sten, og den hægter sig fast med en hæfteskive.  I gamle dage brugte man blæretang til at helbrede sygedomme, i maven og i tarmene. Nogle fisk har gavn af blæretangen, for eksempel, kan de finde føde, ligge æg, og skjule sig i tangen.

Vandhår kan blive op til 20 cm. Det er talrigt i de danske indre farvande. Vandhår vokser på sten og muslinger, især på lavt vand, men kan findes helt ned til 25 meters dybde. Det lever bedst, når det er beskyttet mod sollys.

Kællingehår er en brunalgeslægt, som kun består af 2 forskellige arter, blød kællingehår, og almindelig i Danmark. De lever på 2-30 meters dybde.  Den første er op til 1 m lang, og besat med alternerende, tornlignende småskud; den anden er modsatgrenet.

Beskrivelse af plantelivet (brunalger, rødalger, grønalger)

I havet er der en masse forskellige slags planter. For eksempel, findes der forskellige slags alger, og forskellige slags blomsterplanter.

Brunalger:

Der findes 2000 forskellige slags brunalger. De fleste vokser i havet, hvor de sidder på sten, eller klipper. Nogle sidder også på hinanden. Brun alger er en slags alge, ligesom de andre slags. Grunden til at de er brune, er fordi at deres grønne farvestof er dækket af et andet stof som hedder carotenoider, som så er brun i dette tilfælde. De store brunalger har kulhydrater i deres vægge, og det bruges til geleringsmidler i fødevarer.

Rødalger:

Der findes 6000 forskellige slags rødalger. Som de fleste andre slags alger, lever de på sten under vandet, men det specielle er at 150 arter kun findes i ferskvand. Grunden til at de er røde, er fordi at deres grønne farvestof er dækket af stoffet cartenoider, som er rødt og blåt i dette her tilfælde.

Grønalger:

Grønalger er en af de største grupper, af alger med ca. 10.000 arter. De bor i vandlige, eller blot fugtige miljøer.

Beskrivelse af dyrelivet i havet

Selvom det ikke ser ud som om der er ret meget liv ved stranden, så er der altså masser af dyr. Man skal bare stille synet skarpt. Hvis man kigger under tangplanter, på sten eller andre hårde overflader vil man f.eks. kunne se snegle, der har sat sig fast på pæle, muslinger, der har sat sig fast under stenene og man vil også kunne lokke krabber frem, hvis man slår en musling i stykker og bruger denne som lokkemad. Og så skal man jo også lige huske at muslinger også er dyr. 

Der findes også dyr i sandet. Både æg fra rokker og hajer, der findes også goplere (fællesbetegnelse for alle de slags der er(vandmænd og brandmænd især)), de kan være skyllet op fra vandet, hvor de jo ellers plejer at leve. Og så er der også strandskaller. Der er dem som de fleste kender, blåmuslingeskaller, hjertemusling og de forskellige slags sneglehuse.

Eutrofiering

Det er når f.eks. algerne tager mere ilt end de kan give + at de skjuler for sollyset.

Fotosyntese i havet

Fotosyntese opbygger næsten alt organisk stof, som lever på kloden. I havet er det især blomsterplanter og alger ved kysterne, og planktonalger i det åbne hav som står for fotosyntesen, som danner føden til alt andet liv. Samtidig udskiller de ilt til ånding i vandet.

Hvad sker der ved fotosyntesen?

Fotosyntesen er den vigtigste del af processen til at danne organisk stof i havet. Det foregår ligesom på landjorden. Når solens stråler rammer planterne, bliver de energirige. Det gør, at cellernes enzymer kan sætte uorganiske H2O- og CO2-molekyler sammen til glukose (sukker). O2 molekyler er affald i processen og sendes ud i havvandet. Her bliver noget af ilten opløst og brugt til åndingsprocesser i alger, fisk og dyr.